Stronger Together - Prevention of Radicalization in Schools
Formål
Stronger Together – Prevention of Radicalization in Schools vil hjælpe med at forebygge radikalisering blandt elever i 10-12-årsalderen ved at udvikle et undervisningsmateriale, der består af fem moduler og et digitalt brætspil.
Modulerne vil indeholde temaerne: moralitet, selvkontrol, inklusion og diversitet, kritisk tænkning og forebyggelse af radikalisering. Temaerne vil blive præsenteret på klassen og diskuteret med afsæt i det digitale brætspil. Projektet ønsker at engagere skoleelever, lærere og forældre i spillet, så de får oplevelsen af at være stærkere sammen.
Aktiviteter
Projektet består af følgende aktiviteter:
- Udvikling af undervisningsmateriale til lærere, der underviser 4., 5. og 6. klasse. Dette inkluderer undervisningsmateriale til klasseundervisning og til det digitale brætspil
- Teknisk udvikling af det digitale brætspil
- Udvikling af en ”Stronger Together”-håndbog med:
- Undervisningsmaterialer
- Det digitale brætspil som metode og de konkrete spilleregler
- Guide til hvordan undervisningsmaterialet implementeres i klassen, dvs. hvordan lærerne underviser i de fem moduler og bruger det digitale brætspil i praksis
- Testning af undervisningsmaterialet i 4., 5. og 6. klasse
- Evaluering af undervisningsmaterialet og projektet som helhed
Som nævnt inddrages forældrene også. De opfordres til at tage del i det digitale brætspil via online kommunikation.
Partnerskab
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem:
- SSP Vejle og VIFIN, Vejle Kommune (koordinator)
- CSCI, Italien
- VNB, Tyskland
- Eco Logic, Republikken Makedonien
- Östra Göing Kommune, Sverige
- Etterbeek Kommune, Belgien
Finansiering
Projektet er støttet af EU-programmet Erasmus+. Projektet løber fra 1. september 2018 - 1. august 2020.
Mere information
Find mere information på projektets hjemmeside: http://strongertogetherproject.eu/ eller på Facebook-siden
https://www.facebook.com/strongertogether2020/. Du kan også kontakte projektleder Sarah-Louise Mortensen: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.