Forside Publikationer
Samarbejdspartnere
English

Projekter

Afsluttede

E-læring på arbejdspladsen
Formålet med projektet var at udvikle metoder til at gennemføre arbejdspladsrelateret sprogundervisning for medarbejdere, mens de er på arbejdspladsen. Social- og sundhedsområdet (sosu) blev valgt som indsatsområde, fordi det er en branche, som rekrutterer mange tosprogede. Hovedaktiviteten i projektet var derfor at udvikle elektronisk undervisnings-materiale til tosprogede ansatte og til studerende i praktik inden for sosu-området.  

Projektet var støttet af Videnskabsministeriet og blev ledet af IT-virksomheden Futurecom med Videnscenter for Integration samt social- og sundhedsskolerne i Århus og Fredericia som partnere.

Materialeudviklingen tog udgangspunkt i, hvad fokusgrupper bestående af tosprogede med erfaring inden for sosu-området mente var vigtigt. Herudfra blev temaerne ”telefonsamtale” og ”journalskrivning” valgt som indsatsområder.

Materialet ligger på www.danskakademiet.dk og blev i foråret 2005 testet af sosu-elever i praktik. Undervisningen foregik dels som selvstudium, dels som ”live-undervisning” ved brug af headsets og webkameraer.

Se en video om Danskakademiet.  

Til oversigten over afsluttede projekter